Er du klar til at blive udfordret både menneskeligt, fagligt og sportsligt i et fantastisk inspirerende og intenst efterskolemiljø. Er du klar til at få venner for livet og udvikle dig med raketfart i et samspil med de mest dedikerede, engagerede og rareste lærere, du nogensinde har mødt? På Vesterlund Efterskole oplever du høj faglighed, et spændende undervisningsmiljø, en aktiv hverdag og en venlig atmosfære med plads til humor. Et stærkt fælleskab og det sociale liv på Vesterlund Efterskole er klar til favne dig og flytte dig som menneske. Et år på Vesterlund Efterskole er sprængfyldt med oplevelser, udvikling, rejser, nye venner, hygge, fællesskab, faglighed, gymnastik, friluftsliv, musik og tusindvis af andre ting. Vesterlund Efterskole er en efterskole, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Det gælder både i og uden for klasserummet. Vi har store forventninger til hinanden, og vi vil gå langt for at udvikle dig fagligt og sportsligt. Vi benytter os af alsidige it-muligheder i undervisningen, og du vil møde moderne, veludbyggede faciliteter. Vores 2000 kvadratmeter store springcenter er et af Danmarks største og bedste med kameraer og fladskærme ved alle grave og springbaner. Vesterlund Efterskole blev oprettet i 1921 af borgere i Vesterlund. Skolen har hele sin levetid været efterskole. I perioden fra 1937 til 2009 hed skolen Vesterlund Ungdomsskole. Vi har plads til 190 elever fordelt på 9. og 10. klasse. Vesterlund Efterskole er røgfri skole. Vi er inspireret af Grundtvigs skoletanker. Før jeg tog på efterskole, hørte jeg tusind gange, ”at efterskole er den bedste beslutning, jeg har taget i mit liv”. Jeg må indrømme, at jeg tænkte, ”nåhh ja, det er vel nok ret fedt, men er det virkeligt det bedste i hele verden? Efter et år på Vesterlund Efterskole må jeg konstatere, at det er en voldsom underdrivelse. For det er den bedste beslutning ever. Et enkelt efterskoleår er alt for lidt. Hvis det stod til mig, skulle jeg gå på Vesterlund Efterskole resten af mit liv. Og så dog alligevel ikke. For det må faktisk gerne slutte, når det er allerbedst. For når det er allerbedst, er jeg sikker på, at der ikke kommer noget, der er endnu bedre.En skole i særklasse
Om Vesterlund Efterskole
Oplevelser for livet
Hvorfor skal du vælge Vesterlund Efterskole?
Du skal fx vælge Vesterlund Efterskole fordi:
Du udvikler dig fagligt og sportsligt
Vi har store forventninger til hinanden
Vi gør det kort
Skolens historie
Sidsel Böttcher, tidligere elev på Vesterlund Efterskole
Mit år på Vesterlund