Nyheder

Dato: 24/04/2019
Forfatter: (elev) Sille og Maja.

Påskedage for 10. klasse

D. 16 april var 10. klasserne på HEART – Herning Museum Of Contemporary Art. De skulle opleve og blive inspireret af forskellige former for kunst, for selv at kunne danne deres egne kunstværker.
HEART er Hernings museum for samtidskunst. Museet er opstået i grænselandet mellem kunst og erhverv, og i dag arbejder HEART med kunst der har fokus på, hvordan man kan overgå grænsen og idèen om hvad kunst er og skal være.
Gennem en rundvisning, fik eleverne set hvordan en kunstner selv kan lege med, hvad kunsten er, gennem kontroversielle og grænsebrydende værker.
Eleverne fik set udstillinger blandt andet lavet af William Skotte Olsen, Fabio Mauri og Piero Manzoni. Det var tre vidt forskellige malere som på hver sin vis, havde en udstilling som kunne være med til at provokere ens forestilling om kunstens grænser.

Dagen efter skulle alle 10. klasserne selv kreere deres egne kunstværker. Vi startede kl. 8.30 i foredragssalen til lidt mere introduktion omkring ”hvad er kunst?”. Bagefter fik vi uddelt 3 kreative opgaver som hver gruppe skulle løse.
Den først opgave bestod i, at vi skulle skabe ”lyden af Vesterlund”, som vi oplever den. Mange af grupperne havde optaget lyden af mange af de ting vi alle bruger i vores dagligdag her på Vesterlund, der var blandt andet optaget lyden af en, elkedel, stortrampolin, badet, løbebånd og meget mere.
I anden opgave skulle vi lave en videoinstallation. Vi skulle selv finde ud af hvordan vi ville lave den og hvad den skulle handle om. Der var også mange kreative bud.
I den sidste opgave skulle vi lave et kunstværk. Vi havde fuldstændig frie tøjler. Der var flere som havde lavede skulpturer, billeder, osv. Kl. 15:00 blev der holdt fernisering i dagligstuen, af alle de flotte kunstværker, videoer og lydklip som vi havde lavet i løbet af dagen. Det har været to gode og anderledes dag.