Nyheder

Dato: 27/02/2019
Forfatter: Anne Nyhus

Hallo derude 🙂

Er I klar til release party på  Vesterlunds opvisning 2019 ?

Netop nu arbejder elever samt gymnastik –  & danselærere i Vesterlund på højtryk for at blive klar til generalprøven fredag den 1. marts kl. 19.30.

I er alle sammen velkomne på fredag ! Forvent dog, at der bliver trængsel – men hvis vi klemmer os sammen og fx lader børn sidde på gulvet, så går det nok J

Status lige nu:
Vi har sindssygt  travlt. Men der er ikke panik.
Der er mega mega megen logistik, som stadig skal times. Kompleksiteten er mere vild end nogensinde.
Men vi er glade, vi er tændte,  og vi GLÆDER os til at vise opvisningen, som  hedder UNDER PRESSURE.

Jep – der er musik af Queen 🙂 Der er faktisk overhovedet ikke andet end musik af Queen !!

Nej – det er ikke fordi der lige kom en film om Freddie M. Vi fik ideen først 🙂 Men vi har set filmen, og den er fed !!

Jep – der er elementer af Memory Lane for Ole og mig 🙂

Jep – det betyder, at musikken til banespring siden 2000  er parkeret . Sorry.

Jep – eleverne skal synge. Men hvad tror I de skal synge ? Rigtigt – det er også Queen ! Hvad skal de synge ? De skal synge mit Queen favorit nummer 🙂

Jep – der er en vanvittig, voldsom mængde af måtter og alt muligt andet skrammel, som Ole lige nu regner på, hvordan vi overhovedet kan få med rundt fra Thisted i nord til Sønderborg i syd og til Farum i øst og Skjern i vest.

Jep – det er Oles og min sidste turné. Vi har været med til stort set alle opvisninger i alle 38 år. Der kan være glippet en her og der pga runde fødselsdage i familien – men ellers har vi været der 🙂

Det har været så fantastisk. Tænk sig hvert forår i hele ens arbejdsliv at få lov at trille Dk. tyndt sammen med herlige, entusiastiske og begejstrede unge mennesker – det vil vi savne. Men vi vil glæde os over, at det blev os forundt.

Uden at afsløre for meget om opvisningen, så vil vi dog røbe, at  UNDER PRESSURE  kræver et elevhold, som (indimellem)  kan holde kæft, tænke selv, være til stede, hjælpe hinanden og være konstruktive sparringspartnere med os unge, lidt ældre og ganske grå voksne, som skal få kabalen til at lykkes. Sådan et elevhold er elevholdet 2018 – 19 🙂

Se opvisningsplanen på her