Elsker du høj puls, intensive udfordringer og fokuseret springtræning? Vesterlund Efterskole har et af Danmarks bedste springcentre. Sammen med landets dygtigste instruktører udvikler du dine springfærdigheder uanset erfaringsniveau. Basisspring er for dig, som har ingen eller kun ganske lidt erfaring med springgymnastisk. Du lærer fra bunden de rigtige teknikker, så du lynhurtigt kan udføre araberspring, flik flak, møllevendinger og saltoer. Mange elever udvikler deres skills på rekordtid på Vesterlund Efterskole. Når basisspringene og teknikken er på plads, rykker de videre til et af de mere krævende springhold. Du har tre ugentlige træningstimer, og du kan vælge yderligere tre, hvis du vil styrke dine springfærdigheder. Har du ambitioner om at udvikle dit springtalent og lære elegante serier, skal du vælge valgfaget TeamGym Spring på Vesterlund Efterskole. Danmarks dygtigste undervisere er klar til at udfordre dig i et intenst træningsmiljø, hvor du når til de yderste grænser af din præstationsevne. Du har en god portion springerfaring og elsker at blive udfordret i nye vilde spring. TeamGym Spring er fyldt med power, lidenskab og glæde. Drenge og piger træner hver for sig i tre ugentlige træningstimer. Er du passioneret springer, kan du vælge fire en halv timers yderligere træning. Tænder du på høj fart og rå, kraftfulde spring? På Vesterlund Efterskole står Danmarks dygtigste tumblinginstruktører klar til at udvikle dine skills og lære dig de vildeste whipbacks og dobbeltsaltoer med flere skruer på vores Spieth fiberbane, power track eller airtrack pro. Elsker du at konkurrere? Vi deltager hvert år i nationale konkurrencer, og gennem tiden har vi høstet mange flotte guldmedaljer. Den næste med gyldent metal om halsen kan blive dig, for med to ugentlige træninger og mulighed for at vælge flere træningspas er du havnet i et intenst og udviklende tumblingmiljø. På Vesterlund Efterskole har du optimale forhold til at udvikle dit springtalent. Vores 2000 kvadratmeter store springcenter er nemlig et af Danmarks største og bedste med kameraer og fladskærme ved alle grave og springbaner.en konkurrence med dig selv
Spring Efterskole
Vælg mellem tre springkategorier
Vi har plads til alle
Basisspring
På Basisspring lærer du fx
Et match mellem spring og rytme
TeamGym Spring
På TeamGym Spring lærer du fx
Rondat-Flik- Strakt Full-Full -Whip-flik- Strakt Full-in – whip -Strakt Full-Full.
Tumbling
På Tumbling lærer du fx
spændende faciliteter
Springcenter
Faciliteter i springcentret