Nyheder

Dato: 05/10/2020
Forfatter: Line Bundgaard og Maria Mundbjerg

Livet under overfladen

Dykkercertifikat

Dykkercertifikat er en af de flere spændene færdigheder som skolen kan tilbyde eleverne på skolen. Skolen tilbyder også faldskærmscertifikat, men det er kun for de elever, som er fyldt 16. Alle elever uanset alder har derimod mulighed for at tage dykkercertifikatet, dog skal man have valgfaget – friluftsliv.

I løbet af dykkerkurset oplevede vi, at fællesskabet i dykkergruppen blev meget stærkere. Vi bemærkede også, at små ting, som kunne gøre vores dyk vanskeligt, havde stor betydning for helheden. Fx hvis man havde problemer med at trykudligne, så i stedet for at fortsætte ned og forvente at problemet forsvandt af sig selv, så skulle man stoppe alt aktivitet, tage et skridt tilbage og i fællesskab fokusere på at løse problemet.

Dykkerforløbet forgik sådan, at i løbet af en uge blev de første 5 dage – hverdagene brugt på teori. De fire første dage forgik således, at i stedet for at have studietid, så så vi i fællesskab teorifilm og svarede på spørgsmål dertil. Det var lidt forvirrende til at starte med, men efter man blev sat ind i det, gav det alt sammen mening og det meste sagde sig selv. Den femte dag kom to dykker instruktører ud på skolen og gennem gik alt teorien samt to skriftlige eksamener omkring det at dykke. Vi var selv nervøse for eksamenen, men vi fandt ud af, at man aldrig kunne dumpe 100%. Dumpede man en af eksamenerne, så havde de en anden version også kaldt B-eksamenen, som man kunne tage bagefter. Dumpede man også den, så fik man den første version også kaldt A-eksamenen igen og sådan fortsat det indtil man bestod.

Efter vi var færdige med teorien, var det tid til, at vi for første gang skulle prøve at trække vejret under vand samt prøve alt udstyret. Ens første dyk bliver kaldt for pool-dykket, da det foregår i en svømmehal, hvor det er under mere beskyttede forhold. Alle blev parret op med en makker, også kaldt din Buddy, og denne person er den du dykker, udfører øvelser med og den person, der skal være ved din side til hver en tid. Pigeholdene startede med at lave pool-dyk, da piger og drenges luftforbrug er forskelligt og dermed blev vi adskilt. I vandet lærte vi, hvordan man tog udstyret på og udførte “Buddy-check” inden man gik i, samt en masse øvelser, som vi havde hørt om i vores teori, som vi så lavede under vandet. Vi var ca. 2 Buddy hold, som havde én instruktør. Dermed var vi altid i sikre hænder. Vi var i vandet i 3 timer, hvor pige- og drengeholdene derefter byttede, så det var drengenes tur. Mens det andet hold var i, så havde vi tid til at lave lektier, se film og hvad end vi nu havde lyst til.

Næste dag kom bussen for at samle os op, hvor turen så instedet gik mod Lillebælt. Ved Lillebælt skulle vi ud på vores første ud af to åbne dyk – hvilket vil sige i åbent hav. Da vi ankom, var der en hel masse instruktører. Det der overraskede os mest, var at de fleste var der frivilligt. Dette kunne virkeligt mærkes da de var der for vores skyld og ikke for pengene eller bare for deres arbejde generelt. Man kunne virkelig mærke deres interesse for at vise os en helt ny verden – nemlig verden under overfladen. Det åbne dyk foregik sådan, at vi tog udstyret på og udførte “Buddy-check” ligesom vi havde lært ved pool-dykket. Vi havde også den samme Buddy ved det åbne dyk. Derefter gik vi i vandet fra stranden og begyndte på øvelserne. Det var lidt koldt, men så snart øvelserne gik i gang, så fik man varmen igen. Øvelserne vi lavede, var egentlig bare gentagelser fra dagen forinden, men under anderles forhold. Efter øvelserne kom vi på nogle hygge-dyk, hvor vi kom ned i dybden og så blandt andet søstjerne, krabber og andre levende skabninger under vandet. Fordelingen af hvilke hold, der var i vandet, foregik på samme måde som ved pool-dykket. Dem som ikke var i vandet, sad i bussen og hyggede med film, snacks, kakao og masse andre hyggelige ting eller var nede og se på de andre dykke.

Dagen efter første åbne dyk, var det tid til vores andet og sidste åbne dyk. Det andet dyk foregik på omtrent samme måde, som det første dog var vi længere nede i dybden – i vores tilfælde 12 meter. Derefter skulle vi udføre nogle nødprocedurer samt kompas øvelser, hvor vi efterfølgende var færdige med vores kursus og dermed var vi certificeret som PADI open Water Diver. Da det virkeligt havde været en fed oplevelse, oplevede vi, at man blev lidt nedtrykt/trist, da det gik op for os, at dette var vores sidste dyk. Instruktørerne mindede os dog om at dette jo kun er starten på vores helt nye rejse.