Nyheder

Dato: 19/09/2018
Forfatter: (elev) Anne-Sofie Kretzchemer Larsen

Det var bare top-nice!

Torsdag d. 15 september sad 43 styks klar i bussen klokken 7.30 med smurte madpakker, pakkede tasker og lidt morgentræthed hist og her. MEN, vi var der alle sammen, klar til nogle gode dage. Tiden var endelig kommet til, at vi skulle tage certifikat i enten dykning og faldskærm.

Vi, 23 elever, som skulle tage dykkercertifikat, havde i ugens løb set nogle film og læst en masse teori i en stor bog, som vi havde fået tilsendt af Ocean Adventures. Alt hvad vi muligvis ville få brug for og alt teoretisk viden stod deri.

Bussen satte os af ved Slotsøbadet i Kolding, hvor instruktørerne stod klar med en masse udstyr. Det første vi blev sat til var at samle vores udstyr, skille det ad, samle det igen, og så skille det ad igen. Vi fik udleveret en våddragt med korte arme og ben også kaldt “shorty”, som vi skulle have på. Efter lidt mere fortælling og teori fra instruktørerne blev vi delt ud i hold. Endelig var vi klar til at komme i vandet og bruge den viden vi havde lært. Timerne gik med en hel masse øvelser både over og under vandet. Alt fra at tømme masken for vand, kommunikere ved hjælp af dykkertegn, fjerne kramper til at hjælpe en træt makker. Det gik der en masse tid med, og det var en sjov oplevelse at trække vejret under vandet, som går stik imod vores ellers velfungerende instinkter. Instruktørende var vildt søde og tålmodige, og vi var enige om at det tegnede meget godt, og at frokosten var uundværlig.
Efter en hel dag i vandet var vi meget udmattede og det kunne mærkes i bussen hjem. Meeeen, vi skulle lige et smut forbi Vamdrup og spise aftensmad med de kære faldskærmsspringere. Det var vildt hyggeligt lige at mødes, og udveksle oplevelser over en go´ burger.

Fredag morgen kørte bussen til Løverodde, hvor vi skulle ud i det danske saltvand. Der var et par stykker, som var lidt skeptiske over vandtemperaturen, og at man ikke bare kunne komme til overfladen ligeså nemt som i svømmehallen. Vi fik en lang og tyk våddragt på med hætte, handsker, og støvler. Nu lignede vi rigtige dykkere. Vores dykkerinstruktører sagde, at der var risiko en lille smule dårlig sigtbarhed, og de løj sandelig ikke. Man skulle virkelig være skulder ved skulder under vandet, ellers blev man nemt væk for hinanden. Nogle af øvelserne fra svømmehallen skulle vi gennemgå igen, og vi kom helt ned på 7 meter. Men det føltes ikke så dybt, da vi overhovedet ikke havde nogen stedsans under vandet. Da vi var færdige, fik vi skrevet vores 2 første dyk i vores logbog. Dernæst blev der fortalt sjove røverhistorier af dykkerinstruktørerne. Netop det sted hvor vi dykkede, var der faktisk engang en af instruktørerne som fandt en pistol på havbunden. Med den historie fik vi et sjovt perspektiv på, hvad man kan finde og opleve som dykker.

Lørdag d. 15 september var den sidste dag på dykkerkurset, og der skulle vi igen et nyt sted hen. Vi blev kørt til Gl. Ålbo, som er et kendt dykkersted blandt hollændere og tyskere. Alicia fortalte at hendes Bedstemor camperede det sted hvor vi var, og at hun ville komme med kage og sodavand senere. Det var bare mega lækkert.
Det første hold som skulle i vandet klædte om som det første, så vi var klar, når vores instruktør ankom. Vi så frem til en dag uden så mange øvelser og ventetid i vandet, og selvfølgelig at skulle ned på de 18 meter!! Sigtbarheden var bedre og der var også lidt strøm. Hold nr. 2 havde langt mere strøm end hold 1, så nogen drev langt væk og andre ikke så langt. Det var mega fedt endelig at dykke langt ned, og vi så små fisk, masser af søstjerner, gamle ølflasker og endda fremmede dykkere. Det var bare top-nice! Vi kunne hele tiden se dybden og vores bundtid på vores dykkercomputer. Vi fik endda afprøvet at dykke med kompas.

Frokost var i den grad nødvendig, så Carsten og Bo havde simpelthen købt for lidt makrel, men vi overlede. Det var virkelig en fed dag, og vi fik diplomer som beviste, at vi nu allesammen var “Open Water Diver” og på de to dage i saltvand, havde vi tilbragt næsten 2 timer af vores liv under vandet.
Vi hjalp hinanden med at skylle og rengøre alt udstyr og fragtede alle iltflaskerne ind i bilen ved hjælp af et menneskesamlebånd. Endnu et bevis på, at vi ikke kunne undvære hinanden. Vi sagde pænt farvel til instruktørerne, og fik også lidt flere røverhistorier med – altså lige inden Carsten næsten kørte uden os (haha). Men vi kom godt hjem til Vesterlund og var alle en oplevelse rigere, havde et certifikat i baglommen og var alle yderst udmattede. Heldigvis var der lækker lasagne i spisesalen. Det var en god afslutning på nogle hårde, lange, sjove og våde dage!