Nyheder

Dato: 09/02/2017
Forfatter: Tommy Kristiansen

IMG_8299

Basketstævne

W A U W

Hvilken fantastisk dag til regionens basketball-stævne… Vesterlund var repræsenteret ved et Drenge B hold og et Pige A hold.

For drengenes vedkommende blev det en komfortabel gruppesejr, da alle tre kampe blev vundet. Især på forsvarsdelen var drengene skarpe! I semifinalen blev det til et spinkelt nederlag, hvor den fysiske del fik lov at dominere, hvilket resulterede i slutstillingen på 7-12.

Alt i alt en godkendt præstation og en flot delt tredjeplads til drengene, hvor især Christopher Just gjorde en forskel – dog med stor hjælp fra Oliver, Peter, Christian og Kristian…

Pigerne spillede i den bedste række, da pigerne blev slået sammen inden turneringsstart…

Efter 3 sikre sejre (med en pointforskel i vores favør på +24) tabte vi den sidste indledende puljekamp til forhåndsfavoritterne fra KIE med 8-14. Det betød en andenplads i puljen, hvilket var ensbetydende med en semifinaleplads mod puljens nummer tre.

Den blev vundet med 24-4 efter formidabelt spil i begge ender!

IMG_8318

IMG_8368

Det betød en stensikker finaleplads for første gang nogensinde (så vidt jeg er orienteret) i den bedste række til Regionens basket-stævne…

Finalen var et revancheopgør mod KIE, som igen slog os meget knebent… Det blev et nederlag på 19-22, men hold nu fast for en præstation af vores seks piger.

Anført af skolens egen MVP Nadja Meijer Karsbech fik Molly Schou Broberg, Sabina Kjærsig Bertelsen, Malou Søgaard Hjorth, Katrine Boesen Hansen og Kathrine Buhl Henriksen Knudsen vist Vesterlund frem på allerfornemste vis! For fan… – hvor er I seje og gode.

Stik lige disse 6 fantastiske tøser et KÆMPE like for denne historiske Vesterlund præstation – en titel som regionens næstbedste basket-hold i skoleåret 2016-2017.

Tak for en fantastisk herlig dag med masser af godt humør, flot basket og ikke mindst et historisk resultat!