Nyheder

Dato: 09/02/2017
Forfatter: Malene Ringgaard

_dsc6826-edit

Vinterferie

Sneen har dækket jorden i Vesterlund. Alt er hvidt og om lidt er der også stille på skolen. Torsdag i uge 6 er nemlig lig med vinterferie. Skolen kommer dog ikke til at stå tom for både Gj. sdr, et dansehold og tumbling landsholdet skal træne her og benytte skolens faciliteter.

PRO20947

IMG_8318

For elevernes vedkommende har årets første 6 uger været tæt pakket. Vi startede januar ud med værelsesbyt, så kom en træningsweekend, dernæst en almindelig skoleuge, hvorefter taskerne blev pakket til både London og skitur til Østrig. Efter et par hviledage ved hjemkomsten kunne der igen tages hul på dagligdagen. Endnu en træningsweekend og også et VE CUP, hvor alle Vesterlunds TeamGym hold afprøvede konkurrenceformen. Uge 5 gik med almindelig undervisning og klargøring til elevfesten fredag, hvor der var 90’er tema. – Og bum… nu er det altså blevet uge 6 og atter tid til en velfortjent ferie. Det skal dog også lige siges, at heller ikke uge 6 har været helt normal. En lille gruppe elever tog til et basket stævne og klarede sig over alle forventninger – sejt!

Vi håber, I vil passe godt på vores søde elever. De trænger til forkælelse, masser af omsorg og måske lidt massage til de ømme muskler 🙂 – Rigtig god ferie!