top of page

ØVRIGE VALGFAG

øvrigvalgfag
Efterskole med badminton

BADMINTON

Elsker du at slå den lette fjerbold ned på din modstanders banehalvdel? Når du vælger valgfaget badminton, lærer du, hvordan du snyder din modspiller på den anden side af nettet. Hvad enten du er nybegynder eller erfaren badmintonspiller, kan vores underviser i badminton løfte dit niveau til nye højder. I valgfaget træner du alle dele af spillet, får sved på panden og hygger os med både single – og doublekampe. Desuden deltager vi i efterskolestævner.

Efterskole med madlavning

COZY COOKING

Ved du hvad flødeboller, friske forårsruller, donuts, pizza og pandekager har til fælles? Det er naturligvis Cozy Cooking. I valgfaget hygger vi os med at kokkerere, bage, stege, koge og mange andre sjove gastronomisk påfund. Cozy Cooking er et populært valgfag. Det er sjovt og hyggeligt afbræk i en dag præget af sport og boglige fag. I Cozy Cooking er der plads til alle, og det handler lige så meget om at tale elevfester, venner, veninder og familie, som det handler om at lave mad.

FITNESS

Er du vild med fysisk træning, så er valgfaget fitness og styrketræning noget for dig. I valgfaget kommer du til at fordybe dig i krop, form og teknik, så du lærer, hvad der skal til for at holde kroppen sund og stærkt i mange år. I løbet af skoleåret kommer du til at stifte bekendtskab med en masse spændene træningsformer på egen krop, heriblandt styrketræning, cardio-træning og funktionel træning. Du vil altså have mulighed for at tilegne dig en bred vifte af erfaringer inden for trænings- og fitnessverdenen.

Efterskole med Fitness og Styrketræning

HÅNDBOLD

Er du vild med fysisk træning, så er valgfaget fitness og styrketræning noget for dig. I valgfaget kommer du til at fordybe dig i krop, form og teknik, så du lærer, hvad der skal til for at holde kroppen sund og stærkt i mange år. I løbet af skoleåret kommer du til at stifte bekendtskab med en masse spændene træningsformer på egen krop, heriblandt styrketræning, cardio-træning og funktionel træning. Du vil altså have mulighed for at tilegne dig en bred vifte af erfaringer inden for trænings- og fitnessverdenen.

Efterskole med håndbold
Efterskole med fodbold

FODBOLD

Hvad enten du synes, det er fedt at af drible modstanderen, eller spille krumtap i forsvaret, har valgfaget fodbold brug for dig. Du kan nemlig være med uanset niveau, bare du har lysten til at lære og blive en bedre fodboldspiller. Du vil udvikle dine fysiske færdigheder, driblinger, finter og skud, samt få en taktisk forståelse for spillet. I løbet af skoleåret deltager vi i forskellige efterskoleturneringer samt regionsmesterskaberne i fodbold.

Fodbold efterskole

STRIK

Tænk at kunne gå i en hue eller en trøje du selv har strikket! Det har du mulighed for på Vesterlund. I dag er modebilledet fyldt med strik i alle afskygninger. Når du har lært at strikke og kan følge en opskrift, kan du strikke hvad som helst! Du vil lære at strikke ret og vrang, som er de basale teknikker for ethvert strikkeprojekt. I løbet af dette valgfag er planen at du strikker en trøje til dig selv. Hvis du har idéer til andre projekter, er det selvfølgelig også muligt. Du kan selvfølgelig tage dit strik med på værelset. Måske vil du opleve, at du bliver bidt af at strikke - det er både afslappende og socialt. Man kan nemlig både snakke og strikke samtidigt!

Strik på efterskole

VOLLEYBALL

I valgfaget volleyball lærer du alt om fingerslag, baggerslag og smash. Du lærer om flyvende pandekage-redninger på din banehalvdel og andre nye teknikker, hver gang vi træner. Volleyball er for dig, der kan lide et stærkt fællesskab med sved på panden. Kampene kræver gode reflekser, og du lærer at tænke lynhurtigt i samarbejde med dine holdkammerater. Desuden deltager vi i efterskolestævner.

Efterskole med Volley
Efterskole med Scoot og løbehjul

URBAN STREET ZONE

Tændes du af vilde tricks, høj fart og et stærkt fællesskab? Så skal du vælge valgfaget Urban Street Zone. Valgfaget er for dig, der har lyst til at lære eller dygtiggøre dig på scoot (løbehjul), blades (rulleskøjter) eller skateboard. Du kan derfor sagtens være nybegynder eller være på landsholdet, blot du har lysten og viljen til at lære og udvikle dig. Vores samarbejde med Urban Street Zone gør det muligt at træne i Danmarks største indendørs skatehal med ramper, rails og meget mere. Et valgfag i scoot, blades og skateboard passer godt ind på Vesterlund Efterskole, da vi elsker at bevæge os, lege og udfordre os selv. Valgfaget kombineret med efterskolelivet på Vesterlund Efterskole, er et perfekt match for dig, som har lysten og viljen til at udvikle og dygtiggøre dig. Du har mulighed for at vælge valgfaget Urban Street Zone 6 timer om ugen.

Fitness efterskole

PERFORMANCE BOOST

Er du klar på at optimere din præstation, så skal du vælge valgfaget performance boost. 

Her vil du få skræddersyet træningsprogrammer, så du kan optimere dine sportslige præstationer i vores mange forskelige gymnastiklinjer og valgfag. 

MINDFULNESS

Har du brug for at give din hjerne en tiltrængt pause og din krop lidt selvforkælelse, så er Mindfulness faget for dig.

Her skal vi blandt andet øve os i at være nærværende og til stede i nuet gennem vejrtrækningsøvelser, meditation og fokuseringsøvelser.

 

Vi skal lære at give slip på vores tanker og give vores sind lidt kærlighed.Derudover skal vi forkæle os selv med massage, yoga, gåture og meget andet. 

Er du klar på at give dig selv en velfortjent pause fra dit travle efterskoleliv, så skal du helt sikkert vælge Mindfulness.

Mindfulnes og gymnastik på efterskole

FROM BOYS TO MEN

Hvad skal der til for at træde ind i de voksnes rækker på den fede måde? I ’From boys to men’ får du det store skill set til at blive en mand, så du ærligt kan svare ”ja”, når svigerfar spørger, om du kan skifte dæk på bilen og ved, hvordan du aflæser en oliepind.

 

Vi skal igennem en lang række af forskellige aktiviteter, som vinterbadning, Hammerslag, lave ægte far-mad og træne ’Samtalen med svigerfar’. Disclaimer: Indtag af meget stærk kaffe kan forekomme.

Danmarks bedste efterskole
bottom of page