Klar på tangenterne

KLAVER

Er du den nye Elton John? Kan du hamre tangenterne i bund og få alt omkring dig til at danse? I valgfaget Klaver lærer du at spille både klassisk piano og keyboard. Uanset om du er forelsket i klassisk, rock, pop eller jazzede toner er valgfaget Klaver for dig.

Måske har du allerede flået klaveret fra hinanden i de fedeste koncerter? Måske har dine fingre aldrig kildet tangenterne. Klaver er for dig, der elsker musik. Hvad enten du er øvet eller nybegynder, bliver du dygtigere på klaveret. Du spiller i et band og øver forskellige musikgenrer i valgfaget. Vi vælger sammen de sange, vi spiller foran et hujende og dansende publikum.

mellemklaver

Det skal prøves

HVAD OPLEVER DU I VALGFAGET?

I valgfaget Klaver spiller vi mange forskellige sange og melodier. Du oplever forskellige genrer og lærer at spille på både klassisk klaver og keyboard.

Klaver er for dig der:
  • Elsker musik
  • Vil lære at spille klaver
  • Vil udvikle dit musikalske talent
  • Vil lære at læse noder

Som nybegynder lærer du hurtigt klaveret og tangenterne at kende. Er du allerede megagod på klaveret, flytter vi dit niveau til nye musikalske højder.

Hvis du er forelsket i musikken

HVORFOR SKAL DU VÆLGE VALGFAGET?

Du skal vælge valgfaget Klaver, hvis du er forelsket i musikken og vil udtrykke dine følelser gennem tonerne fra klaveret. Du får både individuel og holdundervisning. Klaver er nemt at komme i gang med, men det kræver øvelse at mestre.

I valgfaget lærer du om:
  • Noder og hvordan de fungerer
  • Klaveret og dets toner
  • Forskellige musikgenrer
  • Musik og dygtige kunstnere
  • Hvordan du spiller sammen med andre
Sublime undervisere

HVEM MØDER DU I VALGFAGET?

Efter mange års banken i tangenterne har vores undervisere i valgfaget Klaver næsten fået skæve fingre. De er musikere helt ind i hjertet og spiller selv flere instrumenter. Du møder topengagerede og professionelle musiklærere, der glæder sig til at give den hele rockarmen sammen med dig.