Filmkendskab

top

Er du vild med at se fede film?

Filmkendskab

Har du lyst til at se film, der er lidt ud over det sædvanlige? I Filmkendskab ser vi mange forskellige film og taler om det, vi ser og filmens budskab. Vi oplever sammen filmens magi og lader os inspirere.

I Filmkendskab oplever du spændende og unikke film, som du ikke har set før og aldrig har hørt om. Du ser film i mange forskellige genrer og på flere sprog. Måske er du en stor filmnørd og ved alt om Quentin Tarantino? Måske nyder du bare at se en fed film på storskærm? I Filmkendskab er der plads til alle. Blot skal du elske at se og diskutere film.

mellem

Det skal prøves

HVAD OPLEVER DU I VALGFAGET?

Du kommer til at se film, der både er sjove, skræmmende og spændende. Film der har kvalitet og noget at byde på.

I Filmkendskab har vi bl.a. set filmene:
  • A Clockwork Orange
  • De Urørlige
  • Of Mice and Men
  • Changeling

Du lærer at analysere film og bliver introduceret for instruktører og skuespillere, som du ikke kender i forvejen. Film er meget forskellige, og i valgfaget får du lov til at opleve de bedste af dem.

For dig der har en mening om film

HVORFOR SKAL DU VÆLGE VALGFAGET?

Filmkundskab er for dig, der er frisk på at opleve alternative film, som du ikke ser i biografen. Har du en mening om, hvad en god film er? Kan du lide at analysere og tale om film? Så er Filmkendskab helt sikkert noget for dig.

Vi taler blandt andet om:
  • Det visuelle
  • Filmens budskab
  • Symbolik
  • Figurerne i historien
  • Skuespillerne
Sublim underviser

HVEM MØDER DU I VALGFAGET?

Vores underviser i Filmkendskab har for længst fået firkantede øjne af utallige timers intense filmoplevelser. Han har stor passion for det levende billede og de fortællinger, som vi oplever på det hvide lærred. Han glæder sig til at dele sin interesse for film med dig.