esport

E-sport

Er du lidt af en computernørd?

eSport

Elsker du at leve dig ind i en anden verden, hvor rengøring, lektier og andre hverdagsting ikke er gældende?

Så skal du vælge eSport som valgfag. Her vil vi arbejde med forskellige taktikker, reaktionsevnen og lære, hvor vigtig disciplin og kommunikation er, når jeres hold skal vinde en match.

mellem

Det skal prøves

HVAD OPLEVER DU I VALGFAGET?

I valgfaget eSport kan alle være med. Hovedspillet vil være CS:GO, men vi vil også prøve andre spil. Du skal bare være klar til at udfordre dig selv og være villig til at lære. Vi har én lektion om ugen og træner cirka 12 gange i løbet af året.

Vi træner f.eks. i:
  • Taktiske småøvelser på forskellige maps
  • Skydemønstre f.eks. spray, mellem– og korte taps med bevægelse
  • Kommunikation
  • Disciplin og økonomi

Vi vil prøve at arrangere matches mod andre hold udefra – enten ved at deltage i et LAN eller online.

eSport er en sportsgren

HVORFOR SKAL DU VÆLGE VALGFAGET?

Hvad enten du er novice eller ekspert, vil indholdet kunne give dig udfordringer og en masse sjove stunder. eSport er blevet optaget af Dansk Atletikforbund som en sportsgren og bliver derfor vægtet på højde med fodbold og håndbold. Man udvikler også andet end lige sin evne til at smile. Der er undersøgelser, der viser, at computerspillere i højere grad udvikler deres evne til at løse problemer, netop fordi de konstant bliver stillet over for situationer, der kræver en hurtig løsning, der avancerer til næste niveau eller meget karikeret sagt, så man undgår at dø.

Du skal vælge valgfaget, hvis du tænder på:
  • Teamarbejde
  • En sportsgren, hvor man også kan få pulsen op, selvom man sidder ned
  • Headshots
  • At arbejde med finmotorikken
  • Et stærkt fællesskab
Sublim underviser

HVEM MØDER DU I VALGFAGET?

Vores underviser i valgfaget eSport har selv spillet forskellige spil på højt niveau og har deltaget ved flere store nationale turneringer. Der er garanti for, at han kan nakke jer med en AWP/DEAGLE.