Elsker du musik?

Elektronisk musik

Her får du mulighed for at beherske nogle af de fedeste synthesizere og optage lyde med topprofessionelt udstyr, som skal bruges til at lave svedigt elektronisk musik!

I valgfaget bliver der eksperimenteret med lyde og beats, både menneske- og computerskabte. Vi bruger computeren til at lave alt lige fra hårde elektroniske club-inspirerede produktioner, til bløde ambiente lydlandskaber. Man kommer også til at lære, hvordan man mixer musik og gør den klar til at blive udgivet. Det er ikke et krav at have arbejdet med elektronisk musik før, så længe man er tændt på det!

mellem

Det skal prøves

HVAD OPLEVER DU I VALGFAGET?

Du bliver introduceret til musik i computerens verden, der både kan være robotagtig og digital, men du får også kendskab til varme, analoge synthesizere. Du bliver præsenteret for en masse ny musik, og vi skal eksperimentere med at nå alle grænser inden for lyd.

Du kommer til at lære at:
  • Lave dine egne elektroniske numre
  • Forstå en synthesizer
  • Producere professionelle beats
  • Forstå mix og mastering
  • Udforske din egen kreativitet
  • Sample
Du får mulighed for at skabe noget helt unikt

HVORFOR SKAL DU VÆLGE VALGFAGET?

Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan lave i elektronisk musik! Du får mulighed for at skabe noget helt unikt og præsentere de fedeste elektroniske værker til det store musikshow. Du skal vælge valgfaget, hvis du har lyst til at eksperimentere med musik og lære, hvordan du kan blive en mester i at beherske elektronisk lyd.

Vi undersøger genrer som:
  • Techno
  • House
  • Ambient
  • Dubstep
Sublim underviser

HVEM MØDER DU I VALGFAGET?

Underviseren elsker musik. Så meget, at det faktisk er det eneste, han laver. Han har turneret i udlandet og produceret musik for flere forskellige bands og er max klar på at lære dig alle de fedeste tricks om, hvordan du selv kan lave de vildeste produktioner og syntetiske, bastunge beats!