Cozy cooking

top

vi hygger os med at kokkerere, bage, stege, koge, flambere

Cozy Cooking

Ved du, hvad flødeboller, frikadeller, finskbrød, franske hotdogs og fiskefileter har til fælles? Det er naturligvis Cozy Cooking. I valgfaget hygger vi os med at kokkerere, bage, stege, koge, flambere og mange andre sjove gastronomiske påfund.

Cozy Cooking er et populært valgfag. Det er et sjovt og hyggeligt afbræk i en dag præget af sport og boglige fag. I Cozy Cooking er der plads til alle, og det handler lige så meget om at tale om kærester, elevfester, venner, veninder og familie, som det handler om at lave maden. Elsker du ”Den Store Bagedyst”, eller tændes dine smagsløg af en lækker brunch? Så tøv ikke med at vælge Cozy Cooking.

mellem

Det skal prøves

HVAD OPLEVER DU I VALGFAGET?

I Cozy Cooking lærer du at lave traditionelle retter som f.eks. bøf med løg og spaghetti med kødsovs. Men vi vover os også ud i mere eksperimenterende retter og laver f.eks. sushi og flødeboller.

Vi arbejder f.eks. med:
  • Traditionelle danske og udenlandske retter
  • Eksperimenterende mad
  • Den Store Bagedyst med inviteret dommer
  • Det store brunchbord
  • Sund kost, lækre snacks og smoothies

Måske laver vi en kæmpe amerikansk brunch på omvendt onsdag. Måske inviterer vi alle en ven til en cozy middag, hvor vi har lavet en lækker og uimodståelig menu. De valg er du med til at træffe.

For dig der kan lide at hygge i køkkenet

HVORFOR SKAL DU VÆLGE VALGFAGET?

Du skal vælge Cozy Cooking, hvis du kan lide at hygge dig, lave mad og bage kager. Din hverdag på Vesterlund Efterskole er meget aktiv. Det er drøn på hele ugen, og Cozy Cooking er et naturligt pusterum og et fristed, hvor du hygger dig og slapper af med lidt god mad.

Du skal vælge valgfaget, hvis du:
  • Elsker at spise
  • Nyder at lave mad
  • Elsker at hygge
  • Ønsker et stærkt sammenhold
Sublim underviser

HVEM MØDER DU I VALGFAGET?

Vores dygtige lærer har spidset kokkehuen og slebet kokkeknivene. hun har rejst verden rundt på Google. Hun har søgt og fundet både traditionelle og eksperimenterende retter, som hun glæder sig til at fremtrylle i køkkenet sammen med dig og de andre madglade efterskoleelever.