Nyheder

Dato: 11/04/2016
Forfatter: Malene Ringgaard

IMG_0343-1024x683

Studieindspilning

TALLMAN STUDIO OG VESTERLUND EFTERSKOLE

Denne weekenden har, for musikholdene , stået i kreativitetens tegn. Vi har været i ”Tallman studio” i Århus for at indspille de numre, som vi i den sidste tid har øvet i undervisningen.

Lørdag morgen pakkede vi bilen med alle instrumenterne, og ikke mindst en fornem forplejning, og kørte kl. 9:00 af sted mod Århus. Lørdag skulle vise sig at lægge stilen for hele weekenden. Med højt humør og en stor portion tålmodighed, kastede eleverne sig ud i kunsten at indspille musik, hvilket for de fleste var en helt ny oplevelse.

IMG_0350-1024x683

IMG_0161-1024x683

Tålmodigheden viste sig på to områder. Dels er der megen ventetid, hvor tiden blevet brugt på at se film, plus udforskning af Århus by. Men også det, at når man indspiller, bruges der mange forsøg på at spille så godt som muligt. Det betød, at lørdag startede ca. kl. 10:00 og sluttede kl. 23:30, søndag startede ligeledes kl. 10:00 og sluttede kl. 22:15.

Alt i alt nåede vi at indspille et nummer pr. hold. Så det er en meget krævende proces at indspille musik, og det har eleverne nu fået et godt indblik i. Selvom dagene har været lange, har det været en ren fornøjelse at arbejde med eleverne. Der er blevet øvet, indspillet, grint, slappet af, spist, hygget, alt sammen i musikkens tegn. Vi er nu trætte, men glade, for det tegner til at bliver et rigtig godt resultat, som vi nu venter på at få, når det er blevet mixet færdigt.