Nyheder

Dato: 12/09/2016
Forfatter: Malene Ringgaard

dscf8148

Gensynsdag 2016

Tak for i dag!

I dag har vi haft besøg af elevholdet 2015-16. Der var stor gensynsglæde at finde, da de gamle elever ankom til skolen, og på plænen blev der uddelt adskillige knus og kram. Snakkelysten var stor, så Anne Nyhus næsten ikke kunne få ordet i spisesalen, da der skulle bydes velkommen.

Efter en lækker frokost var det tid til, at værelserne skulle besigtiges. ”Hvem sover her – det var min seng. Ej, hvor er her bare mega rent! Her dufter virkelig anderledes, end da vi boede her! Her gemte vi alt vores slik. Wow der er mærkeligt at være tilbage. Jeg gad godt at gå her igen – måske bare lige for en uge i hvert fald” Efterskoleminderne blussede op hos de gamle elever, som også fik fortalt en røverhistorie eller to.

Eftermiddagen blev afsluttet med en god solid opvarmning og en sidste gymnastikopvisning for det nye elevhold.

Kære elevhold 2015-16, held og lykke på jeres videre vej. Vi glæder os til at se jer igen – tusind tak for i dag og for besøget!

1