Nyheder

Dato: 27/08/2018
Forfatter: Malene Ringgaard

Det er sommer, det er sol (med lidt regn) og det er søndag

Elevholdet 2018-19 har nu været i gang i 14 dage. Derfor var det også på sin plads, at invitere forældre og søskende til en aktivitetsdag på Vesterlund. Eleverne havde dermed også mulighed for, at fortælle om og vise deres nye hverdag frem.

Foruden sang, quiz og byt og ´hvor godt kender du Vesterlund´ havde lærerne også arrangeret forskellige legeaktiviteter i hallerne. Her blev der kæmpet, danset, grinet og prøvet kræfter med ’ryste-sammen-aktiviteter,’ som eleverne gang på gang bliver udsat for. Dette til stor morskab for alle.

En super hyggelig søndag med godt humør er nu omme. I morgen tager vi cykelbukserne på og begiver os afsted på introtur.

Tusind tak for besøget – vi glæder os til at se jer igen.