Nyheder

Dato: 02/04/2018
Forfatter: (elev) Amalie Grøn og Silke Rasztar

Skoledage i påsken

I går onsdag fik alle Vesterlunds elever påskeferie. En ferie vi har glædet os til efter en hektisk måned med en masse opvisninger. De fleste andre skoler fik dog allerede påskeferie fredag d. 23. marts, men på vores skemaer var der indlagt timer både mandag, tirsdag og onsdag. På skemaet stod dansk og engelsk og hele onsdag var afsat som matematik-dag. Mandag var som der stod skrevet en helt almindelig skoledag, men tirsdag og onsdag var noget af en overraskelse.

Tirsdag fik vi på vesterlund besøg af 35 seje drenge campere, som skulle opleve et døgn på Vesterlund Efterskole ledt af basisleder hold 1, som består af en gruppe tiendeklasses elever. Resten af tiendeklasses eleverne blev tirsdag morgen bedt om smøre madpakke og tage varmt tøj på.
Vi skulle nemlig på tur til Jelling. I Jelling bød dagen på en masse spændende aktiviteter. Vi startede med lærer Niels-Eriks favorit; Orienteringsløb i monument parken. Senere var vi til foredrag i byens hus omhandlende Jelling Festival, som mange af os elever glæder os til at deltage i.
Vi var også til foredrag på museet “Kongernes Jelling,” hvor vi blev meget klogere på Jellings historie, Jellingstenene og de gamle konger Gorm og Harald.
Herefter fik vi til opgave at vi sammen i de grupper, vi var blevet inddelt i hjemmefra skulle filme en lille dokumentar/reportage fra Jelling, som gerne måtte være lidt underholdende. Der var derfor ikke mere på skemaet og vi måtte gå frit rundt og filme det vi syntes var spændende. I dette tidsrum kunne man blandt andet tage med på en guidet tur ned til festivalpladsen, tage til foredrag i den Jyske Sparekasse, ride på heste og meget mere.

Om aftenen var der releaseparty for alle videoerne, som vi havde klippet sammen i løbet eftermiddagen. De fleste videoer var ret fjollede og sjove, men lærerige.
Alt i mens vi tiendeklasses elever var på tur, havde niendeklassses eleverne undervisning. De blev dog ikke snydt. Om aftenen var det deres tur til at komme ud af huset. Niendeklasses eleverne fik lækker mad på McDonalds og var i biografen. Tirsdag var virkelig en god og hyggelig dag for alle.

Natten til onsdag blev vi, til vores store overraskelse, vækket af lærerne med en besked om at klæde om til gymnastiktøj. Vi mødte, stadig lidt rundt på gulvet, op nede i springcenteret, hvor DJ-bureauet “Thunder-Power” havde skruet op for høj musik og røgmaskiner. Mange var trætte og klatøjede, men vi blev hurtigt vækket til livs, og energiniveauet var højt da vi sprang rundt klokken 24:00. Til de mere “forsigtige”, havde pige lærerne sørget for wellness i spejlsalen, med både fodbad, citronvand og ansigtsmaske. Den pulserende musik i springcenteret og stearinlysene i spejlsalen blev slukket da klokken blev 02:00, og vi lagde os endnu engang til at sove, og denne gang for at sove helt til morgenstunden.

Eleverne fik lov til at sove længere end sædvanligt, og vi vågnede, stadig høje på nattens begivenhed, med en formodning om at vi skulle bruge dagen på matematik. Lærerne havde igen lavet et såkaldt “skygge skema” og mens 9. klasserne skulle have skoletimer, trodsede 10. klasserne det kolde vejr og cyklede til kulsølejren, hvor vi lavede en masse forskellige aktiviteter. En af aktiviteterne gik ud på, at eleverne skulle fange deres egen fisk, fjerne indmaden og derefter tilberede den over bålet. En aktivitet som for mange var grænseoverskridende, men endte med en overraskende smagfuld fisk. På trods af sne og kulde havde vi en hyggelig dag i fællesskabets tegn.

Alt i alt et par hyggelige, dog kolde dage med godt humør.