Nyheder

Dato: 07/10/2016
Forfatter: Malene Ringgaard

top61

Dreng pigedag 2016

Rigtige mænd og smækre tøser

I dag blev dansk, engelsk og matematik skiftet ud med bl.a. wellness forkælelse i svømmehallen og rugby under instruering af ægte rugbyspillere! Årets drenge- pigedag var en kæmpe succes!

 

For drengene var der action på tapetet. Der blev endda delt en hjernerystelse ud og givet et blåtøje, men som Jonathan sagde; ”Jeg følte mig virkelig som en mand – det var pisse fedt”.

 

Dagen startede med opvarmning og styrketræning med tilhørende ”drengerøvs-sang”. Efterfølgende blev der kastet med tagrender, rundballe-flytning, savning af store træstammer. Der blev lagt arm, spillet rugby og endelig leget engelsk bulldog! Stod man i vejen og kunne man ikke klare mosten fysisk, blev man savet over af de andre!

Til frokost blev der serveret ben og coleslaw, som skulle spises med fingrene! For drengene havde det været en rigtig mande-dag!

img_6347

img_6394

For pigernes vedkommende startede dagen ud med twerking, poseringer og lækre girly dance moves, for at opveje det tøsede dans, stod den efterfølgende på havregrødskrig, hvor det drejede sig om, at få de andre smurt ind i den lune havregrød, uden selv at blive ramt! – Og der blev gået til den! For at blive rene igen cyklede pigerne til Thyregod svømmehal. Der var tændt stearinlys, købt body scrub og anrettet frisk frugt. En ægte wellness stemning og pigerne nød det i fulde drag. Som afslutningen på deres dag, cyklede de igen tilbage til skolen, hvor spisesalen var pyntet fint op med lys, balloner og servietter. Nu skulle en lækker frokost nydes, hvor der blev serveret lækkert mexicansk mad – både tacos og nachos!

Det har været en super god dag og eleverne har alle haft ja-hatten på! Det er dage som disse, at efterskolelivet virkelig kan mærkes 🙂