Nyheder

Dato: 15/12/2016
Forfatter: Michael og Tommy

dsc03506

Regionens indefodboldstævne

I dag tog fire hold afsted for at afslutte efterårs-fodboldsæsonen på Vesterlund Efterskole. Vi havde to pigehold og to drengehold med i regionens indefodboldstævne i Hedensted, hvor yderligere 98 hold var med…

Vores drenge b blev nummer tre i indledende pulje med en sejr og et nederlag, hvilket betød en kamp om 5.-6. pladsen, som de startede som lyn og torden… Efter 40 sekunder førte vi 2-0, men niveauet holdt ikke hele vejen igennem og kampen blev tabt 3-4.

Drenge c blev ligeledes nummer 3 i puljen efter 2 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag… Kampen om 5.-6. pladsen spillede vi ikke, da tidsplanen skred en del, og sammen med modstanderne blev vi enige om at aflyse…

dsc03579

dsc03603

Pige b vandt i sikker stil deres pulje med 2 sejre og 1 uafgjort… I kvartfinalen vandt pigerne lige så sikkert 1-0, og selvom resultatet ikke lyder overbevisende, så kunne det sagtens have været en væsentlig større sejr, hvis det gode spil og chancerne var blevet omsat til mål 🙂 Netop dette blev også et tema i semifinalen, som vi tabte 1-3 efter en del brændte chancer. Men alt i alt en flot delt 3. plads ud af 16 hold, hvilket er særdeles godkendt…

Pige c vandt 1 kamp, spillede 1 uafgjort og tabte 2, hvilket resulterede i en fin fjerdeplads i puljen, og da kun nummer 1 gik videre i den række, så var de færdige for i dag…

En lang og god dag er netop slut, og det er to meget tilfredse træner, som netop har rost samtlige elever for en fantastisk fight og indstilling, samt et super godt humør!