Nyheder

Dato: 20/06/2017
Forfatter: Vesterlund Efterskole

Open Air på Vesterlund Efterskole

Søndag eftermiddag d. 11. juni havde basislederhold 3 inviteret forældre og søskende til Open Air på plænen. Skolen var vært med kaffebord i det fri, mens musikere og musiklærer lavede de sidste lydprøver.

For at sådan en dag bliver en succes, er det vigtigt med godt vejr, så da det begyndte at småregne blev Anne Nyhus sendt i byen af lydfoldene for at købe en pavillon og flere skiftede til gummistøvler og regntøj, men vi slap med skrækken i første omgang og det klarede lidt op.

Der blev budt velkommen af et par elever, og så var der aktiviteter for alle, der var mulighed for både at lave kreative ting på plænen, spille rundbold på boldbanen, kopfodbold på boldbanen samt at bage pandekager på friluftspladsen.

Skolens samspilshold gik derefter på scenen, hvor de både spillede og sang rigtig smukt mens skyerne igen trak ind over Vesterlund. Musikerne opfordrede eleverne til at danse skyerne væk, men der var ikke noget at gøre, selv om de fik hjælp af et par af forældrerne. Regnen tog til, så aftensmaden blev serveret og spist indenfor i hallerne.

Tak til elever, lærere og forældre for en super hyggelig eftermiddag på Vesterlund Efterskole.