Nyheder

Dato: 11/08/2018
Forfatter: Malene Ringgaard

Noget ganske særligt…

Så er medarbejderne tilbage på Vesterlund. Både nye og de velkendte ansigter. Skoleåret 2018-19 er så småt skudt i gang, og søndag tages der for alvor fat, når 196 elever og deres forældre ankommer til skolestart.

I denne uge er der blevet forberedt undervisningsplaner, introuge og introtur, der er blevet diskuteret pædagogiske tiltag og strategier, for ikke at tale om klargøring af værelserne. Der har været nok at se til for alle medarbejderne.

Finalen

Nok har der været travlt, men forventningerne og spændingen, som tydeligt er at mærke blandt lærerne, skal man ikke tage fejl af. Mavefornemmelsen om endnu et godt og spændende år er gang på gang blevet nævnt i den forgangene uge.

Ikke nok med, at vi endnu engang slår dørene op for et elevhold, så bliver skoleåret 2018-19 noget ganske særligt. 01.08.18 tog Anne og Ole nemlig hul på deres 26. år som forstanderpar og i samme ombæring også deres sidste år, som forstander og viceforstander på Vesterlund Efterskole. Skoleåret 2018-19 må derfor have et i mente, dette skoleår blive Anne og Oles store finale på en lang karrierer som lærere og forstanderpar på Vesterlund Efterskole. Så mon ikke dette år vil blive noget ganske særligt.