Nyheder

Dato: 15/08/2018
Forfatter: Malene Ringgaard

Mulighederne er mange, vælg med omhu

Hvem vil jeg være, hvad vil jeg være, hvor vil jeg hen og hvordan? Skal jeg have havregryn eller franskbrød til morgenmad? Livet handler utrætteligt om at træffe valg – både de store og de små.

På Vesterlund har du mulighed for at springe faldskærm og erhverve dig et dykkercertifikat. På Vesterlund kan du få lov til at stifte bekendtskab med friluftsliv. På Vesterlund kan du prøve kræfter med studieindspilning og større festivaller. På Vesterlund er mulighederne mange inden for gymnastik og dans. Mulighederne er uendelige, hvilket eleverne også fik at føle, da de tirsdag formiddag blev præsenteret for skolens mange tilbud. Senere på dagen fulgte de øvrige valgfag trop. Alt dette blev præsenteret så de torsdag er klar til at vælge valgfag og gymnastikfordybelse.

Træning, motion og hygge

Eftermiddagen bød på første pige/drenge-gymnastiktime og konditionstræning med introduktion til 4’eren. Herefter kunne eleverne med god samvittighed nyde en aften i selskab med hinanden, kakao og kage.

Endnu en god og indholdsrig dag er ved vejs ende.  – Og kære forældre, husk nu – intet nyt er godt nyt 🙂