Udfold dig på helt nye måder

Rytmisk gymnastik for piger

Har du lyst til at overraske, provokere og udfolde dig på helt nye måder? I valgfaget Rytmisk gymnastik for piger udvikler du dig som gymnast med raketfart. Der er plads til dig, som har høje ambitioner og dig, som er ny inden for rytmisk gymnastik.

I Rytmisk gymnastik for piger udvikler du dine skills i hver eneste time gennem intensiv træning. Sammen med dygtige undervisere og andre ambitiøse piger griner og sveder du, når du er med til at skabe fed gymnastik på Vesterlund Efterskole.

IMG_7519

Udfordrende og sjov

Hvad oplever du i faget

I Rytmisk gymnastik tager du dine præstationer til nye højder. Træningen er udfordrende og sjov. Du lærer at udtrykke dig med elegance og høj æstetik. Du giver slip og udfordrer dig selv i et intenst træningsmiljø båret af grin, sved på panden, hårdt arbejde og de bedste venner.

Vi træner og udvikler fx i:

  • Din opfattelse af rytmisk gymnastik
  • Grundgymnastik og teknik
  • Kondition, styrketræning og koordination
  • Smidighed og balance
  • Æstetik, detaljer og udtryk

Rytmisk gymnastik er for piger, der vil have større selvtillid. Måske har du tidligere ”gemt dig” på bagerste række. På Vesterlund Efterskole får du lyst til at stå forrest og vise andre, at du er en dygtig rytmisk gymnast.

Lær at svæve henover gulvet

Hvorfor vælge Rytmisk Gymnastik for piger?

Du rykker dig både som gymnast og som menneske i Rytmisk gymnastik for piger. Vi arbejder med din udholdenhed, din teknik og gør din tilgang til træning mere professionel. Du glemmer alt om tid og sted, når du svæver henover gulvet og udvikler dine skills til de fedeste toner.

Du skal vælge valgfaget, hvis du:
  • vil udvikle dine skills inden for rytmisk gymnastik
  • vil grine, smile og svede i et stærkt fællesskab
  • vil fordybe dig i dit individuelle udtryk
  • vil være en del af et intenst træningsmiljø
Kompetente undervisere

Dem møder du i faget

Vores undervisere i Rytmisk gymnastik har slidt utallige par gymnastiksko op og deltaget i tusindvis af opvisninger. De har fundet den fedeste musik frem på playlisten, og de glæder sig til at lære dig om teknikker og træne din smidighed, kondition, balance og dit udtryk på gulvet.