Nyheder

Dato: 15/03/2016
Forfatter: Malene Ringgaard

IMG_0854-X2

firkantstævne

DET GØR NOGET GODT FOR OS ALLE

Onsdag den 9. marts drog vi afsted i Ove’s busser mod Idrætsefterskolen Lægaarden i Holstebro. Vi var alle meget spændte på både at se og selv skulle opvise vores opvisning foran tre andre efterskoler. Bjergsnæs, Brejninggård, Idrætsefterskolen Lægaarden og Vesterlund har i mange år holdt firkantstævne sammen.

Stemningen i bussen var god og vi var alle glade, spændte, og glædede os meget. Det er rigtig fedt at være på tur med Vesterlund. Det handler ikke kun om at tage ud at lave opvisninger, men også om gode lange busture, og hårde og svedige opvarmninger. Det styrker vores fællesskab og man kan tydeligt mærke, at det kun gør noget godt for os alle.

Udover 4 brandgode opvisninger skulle vi på rundvisning og se skolen. Til aftensmad sad vi alle rundt om fire store due, der var rullet ud på gulvet og spiste vores mad. Derudover blev der også serveret nogle gode forfriskninger i løbet af dagen.

Dagen blev afrundet med en volleyturnering. Der blev heppet og sunget med på musikken som spillede. Det ente også med, til vores store held, at Vesterlund vandt det hele.

Det har været en kanon dag med en masse gode oplevelser og nye bekendtskaber.

Skrevet af elev Caroline Maria Jarlstad