Nyheder

Dato: 08/08/2016
Forfatter: Malene Ringgaard

top50

Teambuilding

FUT-gruppe-mandag

Gule refleksveste og cykelhjelme blev i dag fundet frem, da eleverne var til cykelforedrag med Jens Hagelskjær. I dag lærte vi nemlig, hvordan man færdes i trafikken, når man er elev på Vesterlund Efterskole. Alle har hjelm på, alle skal have deres vest på, man kører max to ved siden af hinanden og man informere de andre, hvis bilerne skal passere.

DSCF6012

DSCF6020

Så efter en halvtime med Jens i spidsen, var det tid til at prøve vores nye viden af i praksis. I FUT-grupperne blev vores 12 km cykeltur introduceret. Det er en smuk tur i et kuperet landsskab. I dagens anledning var der desuden også masser af blæst, så konditionen blev testet for første gang. Vores 12’er er en cykeltur, som eleverne vil blive dus med i det kommende år.

FUT-gruppe eller FUT-lærer er et nyt begreb på Vesterlund. FUT står for Follow-Up-Teacher og dækker kontaktlærerfunktionen. Grupperne er blandet på kryds og tværs af drenge og piger. Det var også i disse grupper, at eftermiddagens teambuildings øvelser blev afviklet.

Inden aftensmad blev der taget hul på gymnastikken. Årets første fællesgymnastiktime! Både drenge og piger blandet sammen på kryds og tværs. Har du selv været elev på Vesterlund, så ved du, at gangmaskinen selvfølgelig er et obligatorisk element i undervisningen, når et nyt elevhold starter.

DSCF6968

DSCF6975

Man skulle tro, eleverne ville være trætte nu, det er de måske også, men I aften venter endnu en tradition. I aften spiller vores to pensionerede, men meget trofaste timelærere op til dans, når Anne Nyhus tæller takter til årets første lektion i folkedans. Det er altid enormt sjovt og eleverne kommer hinanden ved.

 

Mon ikke søde elever er trætte, når de i aften lægger sig i sengene 🙂