Mød naturen

Tur til norge

Hvert år i maj måned tager vi på friluftstur til Norge til aktivitetscenteret Trollaktiv ved Evje, klods op ad den brusende, larmende og fascinerende elv Otra. Her tilbringer vi to fede og aktive dage med både action og adrenalin og hyggeligt, roligt lejrliv.

Vi sover i lavvuer (store tippier) og i yurter (små træhytter uden senge), og med en god brusen fra elven i ørerne hygger vi os med at lave mad på trangia og finder ud af, at mad bare smager bedre i det fri.

NorgeFriluft-1201

Fede udfordringer

FEM FEDE, FAREFULDE DISCIPLINER

I aktivitetshold prøver vi kræfter med fem fede, farefulde discipliner, nemlig Klatreskogen, hvor vi klatrer rundt mellem trækronerne og svæver over vand med voldsomme numselandinger.

Vi riverrafter i de brusende vandmængder. Vi klatrer på klipper, både tørre og våde, og rappeller ned fra en klippeafsats på 40 meter.

Vi prøver kræfter med Stand Up Padling, hvor man skal stå op på et surfbræt ned ad elven i både roligt og brusende vand. I Fosskajak kan man videreudvikle sine kajak-skills og prøve hvordan det er at være max udfordret på elven. Sidst men ikke mindst skal vi kaste os alene ud i elven på riverboard i håb om at ramme den stående bølge rigtigt, så vi kan surfe på maven, mens vandet vælter ned mod os.

I trygge hænder

DYGTIGE GUIDER OG STOR SIKKERHED

I alle aktiviteter bliver vi instrueret af dygtige guider fra hele verden, som er meget inspirerende og bare kan deres kram.

Vi hygger os i vores telt- og madlavningsgrupper, laver god mad og bål og nyder en anderledes måde at være sammen på.

”Jo vildere jo bedre”
Turen har helt sikkert sus-i-maven-garanti. Desuden plejer Norgesturen at sætte hverdagen lidt i perspektiv: For det er så fedt at være i naturen og prøve kræfter med vand og fjeld.