Udforsk de store verdenshave

Dykning på vesterlund efterskole

Er du glad for vand, og tør du udfordre dig selv? Drømmer du om at opleve den helt unikke og anderledes verden, der er under havets overflade? Synes du at undervandsjagt, det at udforske et skibsvrag eller dykke med hajer lyder spændende? Ja, så skal du helt sikkert læse med her. Du har nemlig mulighed for at tage et dykkercertifikat. Samarbejdet foregår mellem Vesterlund Efterskole og Ocean Adventures Dykkercenter & Butik.

Uddannelsen er både for piger og drenge. Hvis du er 15+ får du et helt almindeligt PADI Open Water dykkercertifikat – her må du dykke ned til 18 m. Hvis du er under 15 år, så får du et PADI Junior Open Water dykkercertifikat, og maks. dykke ned til 12 m. og altid sammen med en certificeret dykker.

Du vil komme tæt på dine kammerater under uddannelsen, da det kræver både tillid og samarbejde for at dykke sikkert.

Ved at tage din dykkeruddannelse i Danmark, så bliver du klædt godt på til at dykke i udlandet, hvis du senere i livet skal ud og rejse.

Uddannelsen foregår i starten af skoleåret og varer normalt fire dage – det kræver, at du har valgt faget friluftsliv. Sidst på skoleåret tager vi endnu en dykkertur, for at holde dine færdigheder ved lige.

HVAD VIL DET SIGE AT TAGET ET…

PADI OPEN WATER-DYKKERCERTIFIKAT

Med et PADI Open Water dykkercertifikat, får du mulighed for at få helt uforglemmelige oplevelser med i rygsækken. Der venter et eventyr, som ikke kan forklares men som skal opleves. Når først du har vænnet dig til at ligge i vandet med alt dykkerudstyret på, og har fundet roen ved at trække vejret gennem regulatoren, så kommer nydelsen, oplevelserne og den helt unikke form for stilhed, det er at være under vandet.

Ved at tage et PADI Open Water dykkercertifikatet, vil du kunne tage rundt i hele verden til andre PADI dykkercentre, og få flere dykkeroplevelser og evt. bygge videre på din dykkeruddannelse.

Ocean Adventures Dykkercenter & Butik er Danmarks 2. største PADI dykkercenter. De udsteder over 600 certifikater om året. De er meget professionelle og har veluddannede instruktører, som er vant til at arbejde med unge mennesker, og som gør en dyd ud af at skabe trygge rammer og give alle den bedste oplevelse.

Teoriundervisningen foregår her på skolen, pool-undervisningen kommer til at foregå i Slotssøbadet i Kolding, åbenvandsdykkene vil ligeledes forgå nær Kolding i vandet i Lillebælt.