Nyheder

Dato: 27/06/2018
Forfatter: Vesterlund Efterskole

En tur ned ad mindernes allé

Efter 11 måneder og med tre dage tilbage på Vesterlund Efterskole er det på tide at kigge tilbage på de seks måneder, hvor særlige begivenheder har fundet sted.

August måned, hvor vores årlige introtur finder sted, bliver eleverne introduceret for nye og spændende udfordringer, derfor blev de igen i dag stillet overfor opgaven slagline, her blev balance og hurtighed sat på prøve.

Den første af vores store begivenheder er vores musik show i november, her bliver hallen for en uge forvandlet til en kæmpe scene, hvor eleverne lavede et show af dimensioner, så hvad er bedre end at mindes denne uge med at synge en sang fra showet.

Anne og Ole plejer hvert år til jul at være værter for Julebanko, så i dagligstuen er den helt store julestemning fundet frem, og der bliver spillet banko med gode præmier.

Vores gymnastiklærer stiller eleverne overfor en lille udfordring, når Ida-Marie har til opgave at lære drengene en pige serie fra opvisning, og Lasse laver drenge gymnastik med pigerne – alt det mindes vi i marts måned. I maj var en måned med forberedelse til prøver og igangsætning af dem, derfor er der brug for en pause for læsningen og forberedelserne, så den bedste måde at mindes dette på er en omgang høvdingeboldt på plænen.

I juni kigger vi tilbage – tilbage på et år fyldt med minder, som vi skal forevige i et digt, som skal fremvises for resten af skolen senere på aftenen.

En skøn eftermiddag fyldt med tilbageblik, gode minder og hygge.

Vi glæder os rigtig meget til de sidste to dage. I morgen torsdag tager vi på tur til Djurssommerland – det bliver fedt.