Der er afsat tid til lektierne

LEKTIELÆSNING

Vesterlund Efterskole er en gymnasieforberedende skole. Den boglige undervisning er et vigtigt element i vores hverdag og hele vores tanke om at holde skole. Derfor er det også vigtigt, at du som elev får tid og ro til lektierne.

Hver aften efter aftensmad er der afsat en time, hvor du skal sidde på dit værelse eller i lektiecafeen. Her har du tid til at lave dine lektier og fordybe dig. Der vil altid være en lærer i lektiecafeen, hvor du kan få hjælp, hvis lektierne driller lidt. Det er også i lektiecafeen, at du kan sidde og lave gruppearbejde med dine klassekammerater.

Der vil foruden læreren i lektiecafeen være to øvrige lærere, som cirkulerer rundt på værelserne i lektietimen. Dem kan du også spørge om hjælp, hvis der er noget, du er i tvivl om, hvad angår lektierne. Dvs. du har alle muligheder for at få lavet dine lektier, så du kan følge med i skolen og opnå en faglig udvikling i løbet af året.

Elevcitat: ”Jeg synes, det er helt vildt rart at have lektietime. Man får lov til at have noget tid for sig selv, uden at man føler, at man går glip af noget.”